Sports- og fysiurgisk massage

Sports- og fysiurgisk massage er en dybdegående massage, hvor der bruges forskellige teknikker til at gennemarbejde muskulaturen såvel på overfladen som i dybden,samt blødgøre og strække senerne.

Den fysiurgiske massage er baseret på kroppens anatomiske opbygning, og undersøgelser viser, at man under massage kan opnå en dybere afslapning end man kan når man sover.

Desuden øger massage bl.a. smidigheden i muskulaturen og afhjælper muskelspændinger, hvorved der løsnes op for de affaldsstoffer der måtte være i muskulaturen samt tilfører nyt blod og næringsstoffer til musklerne.

Sportsfolk kan have stort udbytte af massage, da musklerne bliver varmet godt igennem, og derved er risikoen for at blive skadet mindre. Massage kan bruges på både unge og ældre mennesker, der i den sammenhæng har stor gavn af den fysiurgiske massage.

Der er mulighed for såvel hel- som halvkropsbehandling.